_MG_2955.jpg

JAMIE LINLEY & BOGDAN SCUTARU, HJORTSHØJ

JAMIE LINLEY & BOGDAN SCUTARU, HJORTSHØJ

Hører street art kun til i de store byer på de store gavle?

I den lokale kunstforening HØJ, i Hjortshøj nord for Aarhus, opstod en idé om et kunstværk, og snart var flere af byens iværksættere og ildsjæle i gang med at få det til at lykkes. Den lokale Daglig Brugs og COOP sagde straks ja til at lægge gavl til, da projektet ligger tæt op ad COOP´s andelstanke, og fordi de samtidig kunne bakke op om det lokale kulturliv. Temaet var livet i Hjortshøj, og alle byens borgere fik lov at give deres holdning til kende i et offentligt spørgeskema. Oplægget blevet sendt til kunstneren Jamie Linley, som fortolkede borgernes input. Det blev til denne lille fortælling:

Pigen med spejlet
Jamie Linley har ladet sig inspirere af borgernes udsagn om, at alt er muligt, når vi står sammen, støtter hinanden og løfter i flok. Samtidig lægger værket op til, at man danner sin egen fortælling om byen. Det skaber en interaktion med Hjortshøj via spejlet, som inspirerer os til at gå på opdagelse i den oplevelse, vi hver især har af vores by. Farverne i maleriet skal vise ånden og mangfoldigheden i Hjortshøj. Hænderne der holder spejlet symboliserer netop dette. Fuglene flyver højt og er en hyldest til naturen, der spiller en vigtig rolle i Hjortshøjs fortælling og identitet som landsby. Vi spejler os i os selv og i hinanden, synes kunstneren at få os til at tænke, når vi ser himlen. Himlen, der dækker for ansigtet som et spejl, fortæller historien om de mange visioner, drømme og ambitioner byen har, reflekterer fortid og fremtid og er samtidig et symbol på, at der højt til loftet i byen.

Denne Designudsmykning er et helt unikt eksempel på, at kunst hører hjemme alle steder, og at økonomien ikke behøver at være en forhindring. Mange lokale frivillige kræfter og iværksættere spyttede i kassen og samlede sig om projekt, og fik det til at lykkedes. Vi er stolte over at være med til at støtte kunsten uden for de store byer.

Kunstner: Jamie Linley og Bogdan Scutaru
Type: Designudsmykning
Lokation: Dagli´ Brugsen Hjortshøj