Street art i Aarhus

Street art som formidlingsprojekt og medspiller på den demokratiske scene i Aarhus

Tilbage i 2018, var Thilde Vindberg, i praktik hos Mads Fredberg, som en del af sin uddannelse på Aarhus Universitet. Her var noget af det Thilde arbejdede med, projektet om at kortlægge, formidle og belyse den offentlige streetart i Aarhus by. Siden da, blev projektet en del af Thildes speciale i 2019, der handlede om street art i det offentlige rum og hvordan den er en medspiller på den demokratiske scene i Aarhus Kommune. Hensigten var at udvikle et produktspeciale i form af en app med et opdateret materiale, der belyser street art og dens intentioner, så besøgende og/eller byens borger kunne læse om gadens udsmykninger og deres historiefortællinger. Grundet faktorer såsom økonomi blev selve produktet ”blot” en hjemmeside. Ikke desto mindre er det er i dag muligt at finde Thildes mange måneders hårde arbejde og content-udvikling på Aarhus Kommunes app, Opdag Aarhus. Desuden kan du læse Thildes speciale via Aarhus Universitets bibliotek. 

I videoen af VisitAarhus nedenfor, fortæller Thilde om street art i Aarhus byrum og dens betydning.

Baggrunden bag specialet 

Gadekunst kan i bredeste forstand defineres som alt fra netop gadeperformere eller karikaturtegnere, kommunalt arrangeret skulpturer til graffiti – altså et væld af forskellige udtryksformer i det offentlige rum. 

I specialet var genstandsfeltet dog den form for gadekunst, der i de seneste år har oplevet tiltagende opmærksomhed internationalt såvel som nationalt. Denne gadekunst manifesterer sig som visuelle kommentarer i det offentlige rum, og er en udtryksform, der i sin grund- form er uorganiseret, illegal og ukontrolleret af kuratorer og andre kunstfaglige eksperter: her er der tale om gadens væg- og gavlmalerier. 

Opfattelsen af street art ændres

Alligevel ses en tendens til, at fænomenet i meget højere grad tolereres verden over, og at flere byer, eksempelvis metropoler som Berlin og Barcelona, ligefrem brander sig på gadekunst. På den måde bruges street art altså som identitetsfortælling for store byer. Både nationalt og internationalt har denne form for gadekunst, de seneste år, bevæget sig fra gadeplan ind på diverse museer og gallerier, og det kommercielle kunstmiljø og andre instanser såsom reklamebranchen har fået øjnene op for markedsværdien af gadekunstens udtryksform. Dermed er selvsamme udtryksform, der startede som et opgør mod massekulturen og den etablerende kunstinstitution med tiden selv blevet en del af denne institution. Gadekunst som fænomen kan i den kontekst ikke længere karakteriseres som en genre, der udelukkende opererer som undergrundskultur, men kan i stigende grad betragtes som en del af samtidens fin- og populærkultur. 

Samtidig fremstår gadekunsten i dag officielt som en subkultur – en form for folkets kunst – idet det er en kunstform, der endnu ikke er fuldt ud anerkendt på lige fod med øvrige etablerede kunst-former. Gadekunsts aktuelle status og position befinder sig derved i et krydsfelt mellem på den ene side i stigende grad at være en del af den kommercielle og institutionelle verden, og er blandt andet i kraft af dette, en udtryksform som en voksende del af befolkningen kan siges at identificere sig med. På den anden side bliver gadekunsten i samtiden til stadighed bekæmpet af de offentlige myndigheder, og er ligeledes, i kraft af at være en relativ ny kunstform, et emne, hvor der fortsat mangler viden, og ofte er til heftig debat blandt befolkningen, offentlige instanser og andre interessegrupper. Netop dette krydsfelt var opgavens omdrejningspunkt. 

Kunst med et formål

Det er særligt den offentlige placering, der gør gadekunst/street art til et varmt emne. De fleste mennesker støder på denne form for kunst i deres daglige brug af byen, den er der, hvor de er og kræver ingen adgangsbillet. Men den er sjældent formidlet, og det kan være svært at få øje på gadekunstens intention og motivation bag dens placering. 

Thildes produktspeciale var og er et formidlings-projekt af den offentlige gadekunst, der ønsker at give gadekunsten en anden mening end blot fylde op i mellemrummene, mellem bygninger, veje og på byens torve. Produktspecialet bestod i udviklingen af en hjemmeside over gadekunsten i form af væg- og gavlmalerier i det konkrete og afgrænset offentlige rum i Aarhus Kommune. Men i dag er Thildes arbejde at finde i appen ”Opdag Aarhus” under Kunst og Kultur: Street art og Grafitti.

Et eksempel på borgerinddragelse - byrumsværksted

Der er flere af værkerne i Aarhus, der er baseret på samme koncept som Kolossals byrumsværksted. Dette er noget Thilde ofte nævner når hun laver rundvisninger i Aarhus. Et eksempel på dette er et gavlmaleri af Ulrik Myrtue på Sankt Anna Gade, hvor der forud for værket, blev afholdt en workshop hvor gadens borgere og andre interesserede kunne komme med bidrag, tegne, sætte ord på hvad motivet skulle forstille eller kunne være. 

Her var det klart mest børnene på vejen, der bidrog og tegnede rigtig mange tegninger. Ulrik Myrtue, kunstneren, valgte efter workshoppen nogle af børnenes tegninger og forstørrede dem 1:1 op på væggen. Dermed har børnene på vejen fået en direkte inddragelse på byrummet og måske en anelse ejerskab af væggen og selve gaden.

Hvis du er interesseret i at læse mere om borgerinddragelse, kan du her læse hvordan Kolossal arbejder med, hvad vi kalder et byrumsværksted.