Midlertidige kunstprojekter i bybilledet
Vi har skabt et whitepaper, som går i dybden med forskellige aspekter af strategisk byudvikling. Et af emnerne er midlertidige kunstprojekter. I blogindlægget her, kan du læse et uddrag, og blive klogere på hvorfor det er værd at investere i kunst, som kun er midlertidigt.
Hvorfor investere i midlertidige projekter?
Midlertidige projekter er kunst, som ikke er permanent. Og hvorfor så investere i midlertidige street art projekter? Midlertidig kunst skal ses som en investering i byens liv her og nu. Den gør udviklingsområder mere attraktive, mens de er under ombygning og midlertidigheden giver en mulighed for at afprøve spontane projekter og få idéer ud at leve.
Et midlertidigt projekt er oplagt at bruge som prototype på de permanente, stedsspecifikke kunstprojekter, der er på tegnebrættet. Det er en mulighed for at teste, hvordan kunstprojektet gør sig ud i virkeligheden, og hvordan det bliver taget imod af borgerne, inden det rigtige værk vælges til byrummet.
Samtidig forskønner midlertidig street art, ved fx byggepladser, et område som ellers er til gene for de personer, som har deres daglige gang der. Tit står byggeprojekter på i en længere periode, og her kan street art bruges til at skabe en positiv oplevelse ved byggeriet, indeholde informationer, vise projektet – muligheder er mange!
Success med midlertidig street art i Aarhus Kommune
I Aarhus kommune har de haft stor succes med at bruge midlertidig street art på byggepladser. For et par år tilbage arbejdede Aarhus kommune på street art-projektet “Livstegn”, der skulle forskønne de mange byggepladser, der i disse år bidrager til skabelsen af den nye bydel, Aarhus Ø. Marie Louise Bach er arkitekt og arbejder i Aarhus Kommune. Hun har været en del af Livstegn-projektet og mener, at midlertidig street art kan gøre noget helt særligt for byen, mens den er under forandring:
“Midlertidig street art kan give liv til området, mens der bygges, og skabe en masse positiv energi. Vi vil rigtig gerne give borgerne en oplevelse tilbage, mens byggeriet står på – og det kan street art hjælpe med.”
- Marie Louise Bach, Arkitekt, Aarhus Kommune
Selvom kommunen var bevidst om, at de mange byggepladshegn en dag skulle erstattes af færdige bygninger, blev projektet søsat for at bidrage med en midlertidig glæde og en kunstoplevelse for de mange beboerne og forbipasserende i området.
Marie Louise fortæller, at de i kommunen generelt oplever stor opbakning fra borgerne, som synes, at det er fedt, at de bruger byggepladserne på den måde. Ligesom bygherrerne synes, det er spændende, at deres byggehegn bliver brugt på en ny og anderledes måde.
Efterfølgende er pladerne fra projektet, blevet genbrugt i forskellige installationer i byen. Blandt andet ved et spisested på Aarhus Ø.
Hvis du vil høre mere om mulighederne ved midlertidig kunst, kan du altid kontakte Mads på Tlf 40 84 11 38 eller mail mads@kolossal.dk