Din sparringspartner og kunstrådgiver
Hej og velkommen til!
KOLOSSAL er et kunstbureau, hvor vi insisterer på at kunst er for alle. Med eller uden billet, tiden, tøjet eller penge på kontoen. Alle skal have adgang til kunst, uanset hvor de er.
Vi har en mission om at bringe kunsten derud, hvor den er tilgængelig for så mange som overhovedet muligt.
For det er vigtigt. Kunsten i vores liv er med til at nuancere os selv, vores verden og den dialog, vi har med hinanden. Den får os til at reflektere og reagere, stoppe op og tage stilling, og åbner vores øjne for nye perspektiver på den verden, vi kender.
... Og det kan vi gøre med street art. Nok den vigtigste kunstform, hvis du spørger os. For her får vi kunsten ud på gaden, derude hvor kunsten skal være – der hvor vi lever og bor til hverdag. Det er dér, den bliver magisk.
Street art er en underjordisk guldmine, der har så mange fantastiske oplevelser at byde på, men den er skjult og svær at navigere i. Det går tabt, hvis der ikke er nogen, der løfter sløret og inviterer os ind. Det er her, vi kommer ind i billedet.
Vi betegner os selv som oversættere. Vi har et indgående kendskab til, hvordan street art branchen fungerer blandt kunstnere, men også til hvordan det er at stå på den anden side, sammen med jer. Vi værner om, at kunsten skal have frie hænder, og lade kunstnerne være kunstnere, samtidig med at vi sikrer os, at I får, hvad I ønsker, og at det forbliver nemt, professionelt og megafedt.
Vi er åbne og tilgængelige for alle og holder stærkt på at være jordnære og i øjenhøjde. Vi deler med glæde ud af den information og de kompetencer, vi sidder på. Alle spørgsmål er velkomne, og alle ønsker er lige vigtige. Og når først vi er i gang, så er det ekstremt nemt at have med at gøre, for det er dybest set temmelig enkelt.
KOLOSSAL er den nemme passage til kunsten, til de kolossale oplevelser og de kolossale udsmykninger med kolossal impact. Vil du være med?