INDRETNING MED KUNST
Indretning skal udrette noget!
Street art rykker i højere grad også inden for murene. Ind i arbejdsmiljøet. Her åbner det for en verden af kreativitet, innovation og udvikling blandt medarbejderne, når street art-kunsten bruges som strategisk virkemiddel.
Virksomhedens kultur kan gå igen på virksomhedens vægge, i mødelokaler, receptioner og kantiner, så DNA’et står stærkt visuelt, og ikke bare er gemt væk i skrivebordsskuffen. Det kan vi gøre ved at bruge street art-kunsten strategisk, så vi målretter indretningen i stedet for at lade den være tilfældig. Flere af vores kunder samarbejder i dag med vores kunstnere om at skræddersy fortællinger tilpasset til deres rammer, kultur og værdisæt. Vi er naturligvis med som rådgivere og sparringspartnere hele vejen og sikrer en sammenhængende strategi for indretningen.