Vitus Bering Project, Horsens Museum

BEGYNDELSEN I HORSENS

Duften af havet. En nyfødt dreng græder i 1681. Årene går. Den lille dreng løber fra sit hjem i Hospitalsgade ned til fjorden for at se de store skibe sejle ind og ud af byen. Den lille dreng hedder Vitus Jonassen Bering. Han bliver den største opdagelsesrejsende, verden nogensinde har set. I Horsens voksede han op med sin mor, far, hel- og halvsøskende. Troen på Gud blev grundlagt fra barnsben. Byen kunne prale af to kirker, et posthus, hospital, apotek og købmænd. De handlede med sømænd fra nær og fjern. Sømænd, som Bering stødte ind i, ved den travle åhavn.

Havet trak tidligt i Bering. Kun 14 år gammel vinkede han farvel til den lille købstad, han var rundet af. Han blev hyret som skibsdreng og kom vidt omkring i verden. Bering vendte aldrig tilbage til Horsens.

De 8 digitale værker og hele historien.

Historien om Vitus Berig er enestående og et helt fantastisk eventyr der i tæt samarbejde med Kunstner duoen Jamie Linley og Bogdan Scutaru, Horsens Museum og Kolossal er blevet til 8 digitale kunstværker. Værker er printet på kæmpe lærreder og opsummerer de vigtigste epoker i Vitus Bering historie og i dag en vigtig del af udstillingen på museet. Læs historien om Vitus liv og fse den kunstneriske fortolkningen her.

I ZARENS TJENESTE
Den russiske flåde kalder. Bering hverves som underløjtnant i 1703. Han gør sig bemærket, og når titlen som kaptajn af 1. grad i 1724. Bering bliver gift med Anna, en købmandsdatter fra Vyborg, der ligger ved den finske bugt. Fire af deres børn overlever den skrøbelige barndom.

Peter den Store regerede fra 1682-1725. Han gennemførte flere reformer i Rusland for at vestliggøre landet. Russerne skulle tænke, handle og være mere som europæerne. For den fysisk store Zar var de store nationer i Europa et forbillede, og Bering var bare én af mange europæiske ansatte. Det lå zaren meget på sinde at finde ud af, hvor langt hans rige strakte sig mod øst. Var Rusland landfast med Amerika eller ej? Planerne om en stor ekspedition blev iværksat. Bering blev udpeget som øverstkommanderende af den 1. Kamtjatka-ekspedition.

1. KAMTJATKA-EKSPEDITION

Hestene pruster, og kulden bider. Mændene kæmper med det tunge udstyr. Ankre og kanoner skal fragtes 10.000 km tværs over Sibirien på slæder og pramme over vilde floder og barske bjerge. Det tager tre år at fragte det uundværlige materiel fra Skt. Petersborg i vest til Kamtjatkahalvøen i øst.

Fra Kamtjatka udgik ekspeditionen på dens egentlige færd. I 1728 sejlede Bering om Sibiriens nordøstligste hjørne. Han passerede det stræde, der senere fik hans navn. Beringstrædet. Tåget vejr blev Berings store modstander, og Bering så ikke Amerikas kyst. Det lykkedes ikke at bevise, om Rusland var landfast med Amerika eller ej. Tilbage i Skt. Petersborg mødte Bering kritik fra bl.a. den nye zarina. En ny og mere omfattende ekspedition blev foreslået. En ekspedition hvis lige, verden endnu ikke havde set.

2. KAMTJATKA-EKSPEDITION

10 år og 10.000 mand. Den største opdagelsesrejse nogensinde. Bering er øverstbefalende, og ansvaret over flere delekspeditioner hviler på hans skuldre. Hustruen og de to yngste børn tager med. Slæder bliver læsset med bl.a. tusindvis af kilo proviant og Annas clavichord.

Poststationer skulle etableres. Ishavet og Sibirien skulle udforskes grundigt. Fra Kamtjatka skulle der sejles til Japan og Amerika. Ekspeditionen var præget af mødet med forskellige indfødte folk, og en religionskonvertering blev iværksat. Mistillid, konflikter og forsinkelser fulgte med. Da ekspeditionen nærmede sig sin kulmination, rejste Anna fra familiens midlertidige hjem i den lille by Okhotsk mod Skt. Petersborg. Hun skulle bringe børnene og familiens værdier sikkert hjem. Få måneder efter hendes afrejse, sejlede kommandørkaptajnen ud på den sidste store rejse.

JAPAN, ISHAV & VIDENSKAB

Skriv ned. Skitsér. Konservér. Mål op. En række videnskabsmænd deltager på de mange delekspeditioner. Alt, der kan berige Rusland med ny kundskab, har værdi. Ekstra proviant viger pladsen til fordel for et bibliotek på over 100 bind, trukket af 36 spand heste.

Videnskabsmanden Georg Wilhelm Steller var en af deltagerne. Han delte kahyt med Bering på Amerika- ekspeditionen, tog sig af de syge og gjorde mange vigtige opdagelser. Stellers søløve, Stellers havørn, Stellers søko og flere andre arter blev opkaldt efter ham. Den videnskabelige del af 2. Kamtjatka ekspedition øgede projektets prestige. For Stellers søko blev mødet med videnskaben fatal. Kun 30 år efter opdagelsen var det tunge og langsomme dyr total udryddet. Jaget og spist af sømænd som Bering.

AMERIKA

Den sidste etape står for døren. Nu skal det bevises, at Rusland og Amerika ligger på to særskilte kontinenter. Dækket skrubbes. Beskøjterne gøres klar. Ordrerne flyver gennem luften på de store ekspeditionsskibe Skt. Peter og Skt. Paul. Sæt sejlene. Rub neglene.

Bering havde kommandoen over Skt. Peter og 76 mand. Skibene kom hurtigt fra hinanden, og fortsatte hver for sig. Med 14 kanoner, 700 kanonkugler og 17 tønder krudt i lasten søgte mandskabet først efter fantasilandene Gamaland og Kompagniland. Uden held. Endelig lykkedes det Bering at anskue den amerikanske kyst den 15. juli 1741. Fem dage senere opdagede Steller en særlig blå skovskade, der blev beviset på, at Rusland ikke var landfast med Amerika. Efter kun 10 timers landgang satte Bering kursen retur mod Kamtjatka.

DØDEN PÅ BERING Ø

Skibet gynger, og vejret er voldsomt. Skørbugen hærger ombord. Gummerne bløder, tænderne falder ud. Besæt-ningen når en kyst, hvor Skt. Peter ankres op. De syge kommer ind på land. Ekspeditionen er havnet på en gold og øde klippeø, og en overvintring er deres eneste mulighed.

Mandskabet forsøgte at overleve i nedgravede hytter. De spiste søkøer og andre havdyr. Imens bed blårævene tæer og fingre af dem, der døde. Den 19. december 1741 drog Bering et sidste suk på den ø, der senere blev opkaldt efter ham. Han blev som den eneste begravet i en simpel trækiste. Da foråret indtraf, byggede de 46 overlevende et skib af Skt. Peters rester og sejlede mod fastlandet. Tilbage i Skt. Petersborg blev rejsens resultater overleveret til tronen. Det sidste punktum for de store Kamtjatka-ekspeditioner blev sat. Berings kone fik beskeden om hans død i 1743.

EFTERSKRIFT

Året er 1991. Spændingen er stor. Arkæologerne fra Horsens Museum og Moskva jubler. På Bering Ø finder de resterne af den formodede kommandørkaptajn. De finder flere skeletter, glasperler, porcelænsstykker, skibsmateriale og antydninger af beboelse. Historien er på vej op til overfladen.

Med genopgravningen fulgte en lang række videnskabelige undersøgelser. Fundet af Berings kranie muliggjorde en rekonstruktion af hans ansigtstræk. Den før så ansigtsløse mand fik endelig et udtryk 250 år efter sin død.

Vitus Jonassen Bering blev genbegravet i 1992 på Bering Ø ved Kommandørbugten. Således er han stedt til hvile i yderkanten af det russiske rige, som han selv var med til at sætte på verdenskortet. Han fik et eftermæle som sin tids største opdagelsesrejsende.