Street art med et bæredygtigt budskab
Street art har format til at sætte vigtige emner på dagsordenen. I dette blogindlæg dykker vi ned i hvordan street art og bæredygtighed kan spille sammen.
I forbindelse med projektet Nature’s Way i samarbejde mellem KOLOSSAL og Lise Vestergaard er vi hos KOLOSSAL blevet mere bevidste på hvordan street art kan inddrage bæredygtige budskaber i værkerne.
Street art skal få folk til at standse op, reflektere, reagere, tage stilling og åbne vores øjne for nye perspektiver på den verden, vi kender. Vi er alle klar over at vi skal værne om vores natur, tage bæredygtige valg og generelt passe på vores natur. Desværre glemmer vi tit dette i vores travle hverdag. Vi skal mindes om det. Ved at fortælle historier i byen med street art, er der mulighed for at smelte det grønne element sammen med visionen om at bevare eller få mere natur tilbage i byerne samtidig med at omgivelserne bliver integreret i gavlmalerierne. Street art er i dens natur, til stede hver eneste dag, om vi vælger det eller ej, og når et vidt publikum. På den måde bliver vi, i vores hverdag, mindet om at tænke over alle de valg vi tager.
Girl Create
Tag for eksempel “Girl Create” i Horsens, hvor den unge pige står og vander æbletræet foran hende. Her har Lise Vestergaard inddraget naturen, i form af æbletræet, som aktivt element i sit gavlmaleri. Pigen symboliserer barnet, der passer på naturen, og maleriet sender dermed et stærkt signal til os alle om at passe på vores klode. Netop barnet som det legende, kreative, skabende og umiddelbare individ har været en stor inspiration for Lise Vestergaard. Derfor et motiv af barnet, og det barnet kan afspejle – nemlig fremtid, vækst, omsorg, natur, liv, omtanke og håb. Du kan læse mere om værket Girl Create her eller Nature’s Way her.
Bæredygtige valg
Nu vil den hurtige læser måske tænke; “Jamen hvad med malingen? Det er da heller ikke særlig bæredygtigt"?” Og nej, det kan sagtens argumenteres at street art i sig selv ikke er bæredygtigt. Derfor gør vi hos KOLOSSAL en stor dyd ud af at sørge for at gavlmalerierne er skabt med bæredygtige materialer, inklusiv malingen. På den måde sikrer vi at målet om at øge opmærksomheden på vigtigheden af at passe på vores natur og tage bæredygtige valg, ikke bliver ødelagt i gavlmaleriet selv inden det overhovedet bliver fortalt.
Street art fortæller den barske sandhed
Overalt i verden bruger street art artister deres kunst til at nå ud til et bredt publikum, og opfordre til at vi ændrer måden hvorpå vi behandler vores klode. Du kan her se 64 eksempler på hvor street art bliver brugt til at formidle et bæredygtigt budskab.
Credit: Banksy Blu Eduardo Kobra