Hvorfor skal vi altid slås om prisen?

Jeg bliver træt.

”Der bor rigtig mange velhavende mennesker på min vej, som helt sikkert vil blive interesseret i at købe kunst, når de ser værket. Så kan du ikke bare finde en dygtig upcoming kunstner, der har brug for lidt eksponering og give dem lov at male på min carport?” (Jamen, tusind mange tak for denne enestående mulighed, er der andre gratis ydelser jeg kan forskønne din to etagers funkisvilla med, som du heller ikke vil betale for?)
”Fra 150.000… Det er jo fuldstændig vanvittigt! Jeg havde regnet med at vi kunne dække udgifterne og så ville kunstneren jo få gratis eksponering. Det er sku da god reklame!” (Nej det er ej… Det er kunst i verdensklasse du efterspørger, som kræver årevis af hårdt og dedikeret arbejde at blive god til.)
”Skal kunster ha´ løn…? Har de ikke bare brug for et sted at male, så de kan blive kendte?” (Behøver jeg overhovedet at svare på det?)
”Jeg vil bare gerne hjælpe en kunstner på vej og tænker, at det vil være godt for denne at udsmykke vores indgang, hvor der kommer folk fra hele verden…” (Jamen så op med læderet, kammerat. Det eneste kunstnere har brug for er netop en økonomisk anerkendelse af deres arbejde, så de kan dedikere tid til at blive endnu bedre og faktisk have råd til at gå på arbejde. Du får vel også løn for dit arbejde, ik?)
”Det er alt for dyrt!” (Målt op imod hvad?)

Vi har hørt dem alle sammen. Vi har mødt dem alle sammen og vi har afvist dem alle sammen. Mest af alt fordi jeg bliver tør i munden af, at skulle bruge så uendeligt meget krudt på noget så åbenlyst, som at forklare at kunst (naturligvis) koster penge, at kunstnere skal have løn. At de ikke kan leve af kun at få dækket deres udgifter, ej heller af rusen og den ”gratis” reklame. At kendt kunst koster mere end ukendt kunst, at tiden for tilblivelsen af et kunstværk naturligvis har betydning for prisen, ja. 

”Hold nu kæft, det er dyrt” er ofte reaktionen på et forsigtigt bud på en efterspørgsel (særligt fra dem der målt på indregistreret fartøj, bundlinje i marmorpaladset og antal private boligkvadratmeter, faktisk burde have både råd og overskud til at anerkende kunsten ved at betale prisen). Og når jeg indimellem tillader mig at trykprøve udsagnet med eks.; ”målt op imod hvad, gør at du siger sådan?” har jeg til dato ikke mødt et sagligt argument, der matcher den virkelighed kunsten kommer fra. Nej, først når der er gået så frygteligt meget prestige i den dyre pindemad og dugfriske bobler fra de højstilkede glas, bliver det OK at betale prisen. Når kunstnerens navn er blevet til så stærkt et brand, at de mange nuller på kvitteringen bliver det afgørende for, om vi får tilstrækkeligt udbytte og vil vi betale prisen. 

Kunst er subjektivt, det er jeg med på og kunst skal til en hver tid købes med maven, ikke med henblik på investering. (Det har jeg skrevet et andet indlæg om…). Kunst er både sårbart, stærkt og følsomt og netop derfor en helt uundværlige livspartner til refleksion, samtale og udvidelse af horisonten. Kunsten er magisk og har, om vi vil det eller ej, betydning for vores liv. Om det ligefrem er et basalt behov, kan vi diskutere, men kunsten er vigtig og det er på tide vi anerkender den indsats det kræver at kunne levere kunst i verdensklasse og ikke bare anerkender kunsten alene!

 Kunst er et håndværk og kræver livslang dedikation og de kendte 10.000 hårde træningstimer at mestre. Det kommer næppe bag på nogen og burde i sagens natur være offentligt anerkendt på niveau med en hvilken som helst anden mesterlære. Og prisen for at mestre et håndværk bør afspejles i den værdi produktet skaber.

Så lad os tale om det; værdien af kunst. Hvad er det for en værdi du ønsker at opnå med et kunstværk, hvordan når vi i mål med at skabe den værdi og hvem skal vi bruge til opnå den? Ønsker vi kunsten skal løse en specifik opgave, skal vi være skarpe hvad det indebærer og hvad der skal til. Vi skal sikre os, at vi ved hvad vi går efter. Alt det betyder noget for omfanget, tiden, materialer, nødvendigt grej og ikke mindst talent. Hvilket niveau af kunstner skal der til, for at vi opnår den værdi med værket som vi ønsker? Det er det vi skal tale om og bruge tid sammen for at blive uhyggeligt skarpe på. Vi skal gøre os umage og vi skal til en hver tid gå efter et topprofessionel, gennemarbejdet og værdifuldt resultat. Ligesom i en hver anden proces hvor vi skaber noget værdifuldt. Når vi ved alt dette, kan vi bedre vurdere om produktet lever op til den værdi vi ønsker og først herefter kan vi med sikkerhed sige, at vi anerkender den præmis der skaber kunst og kunstnere. I forlængelse af det kan vi efterfølgende vurdere om kunsten leverer det ønskede udbytte og effekt. Kunst er hverken dyrt eller billigt, den koster det den koster. Lige som så meget andet af det vi hver dag forbruger i stor stil hver eneste dag.

Guld kan kun blive 24 karat, det er hænderne der former guldet til smykket – kunstneren der former værket, der har betydning for prisen, historien, brandets værdi og det skal man have respekt for.

 Tag et kig ind i den virkelig verden, og vurder selv:
https://tv.apple.com/dk/movie/the-price-of-everything/umc.cmc.7ij92u1chb9mcl0hww0foiwug?action=play

I 2018 lavede Nathaniel Khan en måske provokerende, men ikke desto mindre sandfærdig dokumentar om kunsten, værdisættelse og salg af kunst. Er alt til salg, og til hvilken pris?